Frankly Web A/S
Kronprinsessegade 54, 3. sal
1306 København K, DK

Telefon: 33 93 77 88
Email:

indholdogstrategi

Indhold & strategi

Hos Frankly Web tænker vi altid kundernes behov først. Vi bevæger os udenom ”pimpede” løsninger, når der egentlig ikke er brug for dem. For os er teknik, konceptudvikling og strategi, værktøjer der skal afmåles og doseres, så de passer til kundens specifikke situation. Hverken for meget eller for lidt – bare tilpas.

Indholdet vil altid være det centrale ledemotiv, der afgør hvor og hvordan vi udvikler en online profil. For os har formen ingen værdi uden det rette indhold.

Vi forsøger derfor altid at isolere indholdet fra formen, så de centrale budskaber kan kanaliseres ud i de mest brugbare og virkningsfulde kommunikationskanaler.

Det gælder om at sikre at man har indhold på en måde, så man altid kan distribuere det via nye veje – og man skal have en strategi for hvordan man opbygger, drifter og udvikler sit indhold.

Vores indhold tænker vi vedvarende og uafhængigt af kanaler.

onlinefilm

Online film

Filmmediet har fået sin anden ungdom i de digitale medier. Én ting er at skabe oplevelser i biografen, noget andet er at bruge filmmediet som kommunikationsværktøj på computeren, mobilen eller i butikken.

Undersøgelser viser, at 92% af brugerne har lettere ved at opfatte budskaber igennem film end tekst. Et faktum, der understreger vigtigheden af hurtigt og enkelt at kunne omsætte budskab til levende billeder af høj kvalitet – online.

På Frankly Web har vi derfor en hel filmafdeling in-house, som leverer end-to-end løsninger for vores kunder. Både i forbindelse med og uafhængigt af udvikling af andre digitale løsninger.

Fleksibilitet er nøgleordet her. Vi er i stand til at levere filmløsninger med en enkelt dags varsel, hvis behovet kræver det.

Se højdepunkter fra det vi har lavet i vores showreel her.

konceptogdesign

Koncept & design

Koncept og design er på mange måder omdrejningspunktet i de løsninger, vi leverer. Det er her den udstukne retning får liv og bliver konkretiseret.

Lige siden vores bureau blev skabt i 2006 har tanken om ”den enkle idé” været et mantra for os. Det betyder ikke, at vi går på kompromis med kreativiteten, men kreativitet og idérigdom er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at skabe de bedst mulige løsninger for vores kunder.

Løsninger som engagerer, imponerer og overrasker.

Ikke desto mindre er brugervenlighed helt essentielt. Derfor er usabilty-hensyn en forankret del af vores designudvikling. I bund og grund betyder det, at vi holder modtagerne af vores løsninger for øje.

Men hvorfor er det nu så vigtigt, kunne man spørge. Det er det af den simple grund, at vi er nødt til at fokusere på ”konvertering”. Altså hvor mange af brugerne der klikker på ”Buy”, ”Sign up”, ”Follow” osv.

Det er trods alt det, der skaber resultater, og som vi – i lighed med vores kunder – bliver målt på.

PS: I 2011 blev vi kåret til Danmarks bedste digitale bureau til at skabe resultater. Og det næstmest kreative bureau.

udvikling

Udvikling

Hos Frankly Web leverer vi ikke teknologi for teknologiens skyld. I stedet lægger vi vores fokus og energi i at skabe platforme, der henvender sig til vores kunders specifikke behov.

Et andet ord for det er, at vi er teknologi uafhængige.

Vi laver Apps!

I vores udviklingsafdeling fokuserer vi på at udvikle løsninger, der er både enkle og intelligente. Det gælder uanset om det er webprogrammering

eller mobilapplikationer til iPhone eller Android. Eller en relancering af et website som mobilweb.

Hovedsagen er at skabe brugervenlige og holdbare digitale platforme.

Vores udviklere holder sig konstant opdateret med den teknologiske udvikling og tendenserne i tiden, sådan at vi altid er i stand til at udvikle i de digitale landskaber, som brugerne anvender. Både nu og om 5 år.

socialemedier

Sociale Medier

Hvad skal man bruge de sociale medier til? Hvilken rolle kan en virksomhed spille her, og hvordan kan de bruges til at udvikle forretningen?

Det er nogle af de spørgsmål, mange virksomheder stiller sig selv i disse år. Og bringer videre til os som deres digitale bureau.

Svaret er aldrig entydigt, men varierer fra kunde til kunde.

Nogle kunder har muligvis ikke det store udbytte af at fokusere overdrevent på de sociale medier. Mange andre står derimod med en uudnyttet gylden mulighed. Men ved ikke hvordan de skal gribe det an.

Hvis man alligevel skal vove pelsen og skrive, hvad virksomheder kan bruge de sociale medier til, bliver det til en liste af mulige grunde:

  • Større kendskab til kunderne
  • Større loyalitet over for brandet
  • Employer branding
  • Et nemt anvendeligt kommunikationsværktøj
  • Salg og marketing

Naturligvis er Facebook, Twitter, LinkedIn, YouTube, Wikipedia mv. blandt de mest anvendte og oplagte platforme, når man planlægger sin tilstedeværelse i de sociale medier.

Franklyweb A/S · Kronprinsessegade 54, 3.sal, 1306 København K · Tel +45 3393 7788
facebook twitter